Guide til køb af screens (solgardiner)

Når solen står højt på himlen, kan varmen og lyset blive overvældende indendørs. Derfor er det vigtigt med effektiv solafskærmning, der både skaber komfort og beskytter dit interiør mod solens skadelige UV-stråler. Og det er netop her, at screens,kommer ind i billedet - også kaldet solgardiner. I denne guide ser vi nærmere på screens og deres mange fordele, samt hvad du bør overveje, inden du bestiller.

Udgivet 11. marts 2024

Sidst opdateret 27. november 2024

Claus Mikkelsen

Hvad er screens?

Screens er udvendig solafskærmning, der monteres på ydersiden af vinduer og terrassedøre. De er lavet af specialdesignet stof, der filtrerer solens lys og varme, men samtidigt tillader lys at trænge ind i rummet. Derfor er de særligt oplagte til rum med store vinduer, da de effektivt reducerer overophedning.

Guide til screens

Hvornår er screens det oplagte valg?

Screens er et populært valg til moderne boliger, hvor mange ønsker en diskret og effektiv solafskærmning. De kan også være ideelle til sommerhuse, hvor de fungerer som en slags insektnet, der holder store fluer og bier ude.

I erhvervsbygninger og kontorer er screens også et funktionelt valg, da de forhindrer genskin på computerskærme og bidrager til et komfortabelt arbejdsmiljø. Generelt passer screens godt til vinduer med store glaspartier og moderne arkitektur, hvor stil og funktionalitet skal gå hånd i hånd.

Fordele ved screens

Energibesparende: Screens reducerer varme fra solen, som kan hjælpe med at mindske udgifter til aircondition og samtidig skabe et behageligt indeklima.

Beskytter mod UV-stråler: Screens kan hjælpe med at beskytte møbler, gulve og indvendige overflader mod solens skadelige UV-stråler.

Privatliv uden lysreduktion: De skærmer for indkig udefra, men tillader stadig lys at trænge igennem, så rummet ikke føles dunkelt. Derudover sørger de for, at du stadig bevarer din udsigt.

Diskret design: Screens monteres tæt på vinduet og optager minimal plads, hvilket gør dem ideelle til vinduespartier, hvor en markise kan være for pladskrævende.

Lang holdbarhed: Screens er fremstillet af stærke materialer, som gør dem modstandsdygtige over for det omskiftelige vejr i Danmark.

Hvordan virker denne type solafskærmning?

Screens monteres på ydersiden af vinduet og består af perforeret glasfiber med PVC-belægning, som effektivt filtrerer både lys og varme – samtidig med at du bibeholder den gode udsigt. Du kan tilvælge batteridrevet motorstyring eller tilslutning til solcelleanlæg, så du let kan styre, hvornår de skal rulles op og ned. Dette kan også integreres i dit smart home-system, hvor dine screens justerer sig automatisk efter solens position.

Solgardiner i moderne hjem

Hvor meget kan jeg personliggøre mine solgardiner?

Screens kan tilpasses på flere måder, så de opfylder dine funktionelle og æstetiske krav. Her er nogle tilpasningsmuligheder:

1) Farver på beslag og dug: Vælg mellem forskellige farver på både beslag og dug, så de passer til resten af boligindretningen.

2) Typer af duge: Vi tilbyder et bredt udvalg af duge med varierende lysgennemtrængning og gennemsigtighed. På den måde kan du selv beslutte hvor meget lys og varme, der skal kunne trænge igennem. De fleste af vores duge har en åbningsgrad på 5%, men vores mørklæggende varianter har en åbningsgrad på 1%, som sikrer et helt mørkt rum.

3) Motorisering: Vores screens kan fås med batteridrevet motor, som giver mulighed for at styre dem med fjernbetjening eller via app. Dermed kan du eksempelvis indstille dine screens til at rulle op og ned efter solens placering på himlen.

Sådan foregår monteringen

Det er vigtigt at montere sine screens korrekt, så de kører problemfrit og hverken skader sig selv eller din bolig. Derfor foretrækker vi at stå for monteringen, så vi kan sikre et professionelt resultat. Vores erfarne montører sørger for, at dine screens bliver installeret præcist og korrekt, hvilket forlænger levetiden og sikrer optimal funktion. Vi lægger vægt på kvalitet og stabilitet i monteringsprocessen, så du får en løsning, der fungerer problemfrit i hverdagen.

Udvendige solgardiner

Hvilken type solafskærmning skal jeg vælge?

Når du vælger solafskærmning, er det vigtigt at tage højde for dine specifikke behov og din boligs placering, arkitektur og indretningsstil:

Screens: Ideelle til store vinduespartier og moderne facader, hvor et minimalistisk udtryk er ønsket. De er diskrete og er modstandsdygtige i omskiftelige vejrforhold.

Markiser: Giver maksimal skygge og er ideelle til dig der drømmer om et overdækket uderum. Med en markise kan du nemt skabe en behagelig temperatur på terrassen eller altanen og beskytte dig mod både sol og støvregn.

Pergolaer: Perfekte til at skabe et fast overdækket uderum med mulighed for både sol og skygge. Pergolaer er robuste og giver et elegant, arkitektonisk udtryk til terrassen eller haven.

Hvis du skal beskytte store vinduesarealer, hvor udsigten også er vigtig, er screens ofte den bedste løsning. Har du brug for ekstra skygge udenfor eller følelsen af et ekstra uderum, kan en markise eller pergola være et mere oplagt valg.

Solgardiner og markiser

Hvad er vigtigt at overveje, inden jeg bestiller?

Når du vælger screens til dit hjem, er der flere faktorer, du bør overveje, før du trykker på bestillingsknappen:

  • Vejrforhold: Bor du i et blæsende område, bør du vælge screens og ikke en markise eller pergola.
  • Stofvalg: Vælg en dug, der passer til dine behov – fra mørklæggende til mere transparente varianter.
  • Betjening: Ønsker du manuel eller motoriseret betjening?
  • Placering og monteringsmuligheder: Undersøg, om din facade kan bære installationen, eller om der er begrænsninger. Dette kan en af vores erfarne markiseeksperter også hjælpe dig med at vurdere.

Bestil en gratis markisebus i dag!

Er du stadig i tvivl om, hvilken solafskærmning der passer bedst til dit hjem? Bestil et gratis besøg af vores markisebus! Vores erfarne eksperter kommer hjem til dig med prøver fra vores sortiment af både screens, markiser og pergolaer.

Sammen finder vi den bedste løsning til dine behov. Derudover sikrer vi en nøjagtig opmåling af dine vinduer og giver dig et gratis og uforpligtende tilbud.

GB bestilmarkiseBus

Find mere inspiration til dit hjem

Uanset hvilken stil du vælger, er det vigtigt at huske på, at dine gardiner bør matche din personlige stil og smag. Sørg for at vælge gardiner, der afspejler, hvem du er, og som føjer til den generelle stemning i rummet. Lad dig inspirere af disse forslag, og find de gardiner, der passer bedst til dig.